10.09.2026
Vores vilde sanser
I løbet af dagen blev hjerneforskning gjort nærværende og tilgængelig for alle aldre gennem udstillingen ”Vores vilde sanser”, der havde fokus på synssansen og blev præsenteret af forskningsmedarbejdere fra både psykiatrien og somatikken.
Børn, unge og ældre kunne gå på opdagelse i udstillingen og afprøve, hvordan vores sanser og hjerne arbejder sammen – og hvordan hjernen nogle gange kan snydes. På den måde blev kompleks hjerneforskning omsat til konkrete og sanselige oplevelser, som hele familien kunne være med til.
Der var mulighed for at nyde god kaffe eller kakao i udstillingsområdets åbne miljø. Alt sammen vigtige elementer i at åbne hospitalet op mod omverdenen og bringe hospitalets arbejde, herunder forskningen, nærmere den enkelte borger. I samarbejde med SMILET, som er et kreativt værksted for børn og unge og deres pårørende på Aarhus Universitetshospital, var der også mulighed for selv at lave sjove kreaprojekter med synssansen i fokus.
Udstillingen under Åbent Hospital er en forløber til DNC's HJERNEUNIVERS, der bliver et særligt formidlingsrum og eksperimentarium for hjerneforskning i det kommende byggeri. Imens arbejdet med at skabe den ny DNC-bygning pågår, er de første dele af HJERNEUNIVERSET således allerede ved at blive defineret.
Har du ideer til udstillinger eller tanker om hvordan forskningen kan formidles borgernært, vil vi meget gerne høre fra dig! Kontakt DNC her.
Læs mere om her: HJERNEUNIVERSET